- Fjernundervisning
- Hvad er fjernundervisning
- Forudsætninger for at deltage
- Sådfan kommer du i gang
- Tidsforbrug
- Evaluering
Ved fjernundervisning er du og din underviser fysisk adskilt, og kommunikationen mellem jer foregår elektronisk via e-mail. Du arbejder på egen hånd ud fra et sæt undervisningsmaterialer ved at læse instruktionerne og løse opgaverne i materialet.
Underviseren fungerer som en konsulent, du kan stille spørgsmål til pr. e-mail, hvis du har problemer omkring forståelse af materialet eller løsning af opgaverne. Du sender opgaveløsningerne til underviseren og kommunikation foregår gennem e-mail.
For at deltage i fjernundervisning kræver det, at du har:
- Det eller de programmer, der skal bruges til kurset, fx MS Word
- Adgang til at sende en e-mail
- Prøvet at arbejde med en PC
Trin 1: Du tilmelder dig et e-learning kursus. Når vi har modtaget din betaling (med mindre dit firma har en firmakonto), vil du inden for et par dage modtage en pakke med posten indeholdende dit undervisningsmateriale. Oftest i form af både bog og cd-rom og altid på dansk.
Trin 2: Du modtager en e-mail fra din Public Data med et velkomstbrev med en række praktiske oplysninger fx navn og e-mail adresse på din underviser samt et introduktionshæfte i PDF_format. Hæftet indeholder information om hvilke opgaver der skal sendes ind og giver gode råd om hvordan du kommer i gang. Gem hæftet, du får måske brug for at kigge i det senere.
Trin 3: Du går i gang med undervisningen, idet du skiftevis læser et afsnit i materialet og laver de opgaver, som hører til. Indsend opgaveløsningen til din underviser. Du kan forvente en kommentar indenfor 1-3 dage på hverdage. Går du i stå, sender du e-mail du din underviser, som sender dig et svar, oftest indenfor 24 timer.
Trin 4: Når du har indsendt alle opgaver, modtager du et kursusbevis.
Det er op til dig, hvor lang tid du vil bruge på dit fjernkursus. Du kan starte, når du vil - og du bestemmer selv, hvornår du vil afslutte dit kursus.
Som en tommelfingerregel kan du gå ud fra det antal timer, der er nævnt under hvert kursus. I dette tidsforbrug skulle der også være tid til ekstra opgaver, og grundig gennemgang af lektioner og opgaver.
Evaluering vil sige din vurdering af undervisningen, underviseren og selve forløbet.
Når du er færdig med dit kursus, vil vi pr. e-mail fremsende et evalueringsskema, som vi vil være glade for at få retur, med din evaluering af dit kursusforløb.
Ud fra din evaluering kan vi vurdere, om det er nødvendigt, at foretage justeringer i dit kursusforløbet, og om vi har leveret et kursus, der levede op til dine forventninger.
